Beder man folk om at tænke på et flot, sundt tandsæt, vil der højst sandsynligt poppe et billede af strålende, hvide tænder op i deres hoved. Hvide tænder er nemlig i lang tid blevet opfattet som det ultimative, når det kommer til kosmetisk tandpleje, og flere og flere ønsker at have tænder så hvide som de kendisser de ser i fjernsynet og i bladene.
Nogle synes måske, at det er overfladisk at ændre på det udseende man nu engang har, men i dette indlæg vil vi hosTandlægerne Helle og Kim Nielsen argumentere for, hvad en tandblegning kan gøre for dig, og hvor lang tid du kan have glæde af resultatet.
HVAD KAN EN TANDBLEGNING GØRE FOR MIG?
Er du ked af, eller skammer du dig ligefrem, over dine tænders udseende? Er de misfarvede og medtagne og undlader du derfor at smile? Så kan du måske have gavn af en tandblegning!
Vores tænder og vores evne til at smile betyder utrolig meget for vores selvværd og sociale samvær. Smil signalerer overskud og glæde, men tør man ikke åbne munden pga. misfarvninger, kan folk let tolke det som et tegn på indelukkethed og endda surhed.
En professionel tandblegning fjerner misfarvninger og efterlader dit tandsæt flere toner lysere, hvilket ikke blot vil give dig et selvtillidsboost, men også give dig lyst til at smile mere til verden.
FLERE FORSKELLIGE FORMER FOR TANDBLEGNING
I vores klinik i Birkerød arbejder vi med flere forskellige former for tandblegning, nemlig hjemmeblegning, klinikblegning og Zoom-blegning, så du kan vælge den form, der passer bedst til dig. Vælger du klinikblegning dækker vi tandkød og læber til og anvender et kraftigt blegende middel direkte på tænderne. Hjemmeblegningen foregår ved hjælp af blegeskinner, der fyldes med et mildere blegemiddel, og som du skal på natten over.
EFTER TANDBLEGNINGEN
Efter tandblegningen vil du opleve, at dit tandsæt bliver flere nuancer lysere end udgangspunktet. Hvor lang tid resultatet holder, afhænger dog meget af livsstil samt spise- og drikkevarer. Indtager du mange farveholdige drikkevarer som fx kaffe, te og rødvin vil resultatet langsomt blive udvisket, men ellers plejer vi at sige, at resultatet holder omkring et år, hvor du vil have smukke, hvide tænder.
Vil du høre mere om hvordan tandblegning kan give dig lysten til at smile tilbage, er du altid velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om dine ønsker og behov.