Hvordan undgår man paradentose?

De fleste har hørt om paradentose, og mange har oplevet det på eget tandsæt – Paradentose er nemlig en folkesygdom, hvilket betyder, at de fleste kommer til at opleve lidelsen på et tidspunkt i deres liv.

Selvom risikoen for at blive ramt af paradentose er stor, skal det ikke få en til at opgive forebyggelsen, der er nemlig meget du selv kan gøre for at mindske risikoen for at blive ramt af paradentose. Læs med her hvor vi hosTandlægerne Helle og Kim Nielsen guider dig til, hvordan du bedst passer på dit tandsæt og styrer sikkert uden om “de løse tænders sygdom”.

HVAD ER PARADENTOSE?

Paradentose er en sygdom, der sidder i det støttevæv, som holder tanden fast i kæbeknoglen. Behandler man ikke sygdommen, risikerer man, at tanden vil blive løs og til sidst falde ud, deraf navnet de løse tænders sygdom. Paradentose opstår oftest som resultat af en ubehandlet tandkødsbetændelse, der har spredt sine bakterier hele vejen ned til tandroden. Jo længere tid man går ubehandlet, jo friere spil får bakterierne, jo dybere vil de angrebne tandlommer blive, og jo større er risikoen for at tænderne falder ud. Det er derfor vigtigt, at du straks kontakter vorestandlægeklinik i Birkerød, hvis du får mistanke om begyndende paradentose.

HVAD ER SYMPTOMERNE PÅ PARADENTOSE?

Det farlige ved paradentose er dog, at der sjældent opstår synlige eller mærkbare symptomer, før tilstanden er meget udviklet. Lægger du mærke til rødt/hævet/ømt tandkød eller blødninger ved tandbørstning er dette dog klare faresignaler, der ikke må undervurderes. Der er desuden visse grupper, der er særligt udsatte for at få paradentose, nemlig ældre, rygere og folk med diabetes, knogleskørhed og nedsat immunforsvar.

EFFEKTIV FOREBYGGELSE AF PARADENTOSE

Hos Tandlægerne Helle og Kim har vi stor erfaring med behandling af paradentose, men vi vil selvfølgelig langt hellere hjælpe dig med at forebygge end at behandle, så du kan bevare et sundt og pænt tandsæt så lang tid som overhovedet muligt. Forebyggelse af paradentose går i al sin enkelthed ud på at fjerne bakteriebelægninger fra tænderne, så de ikke spreder sig og forårsager betændelse.

Den bedste forebyggelse er derfor en grundig, daglig tandrutine med tandbørstning og tandtråd og regelmæssige tider i vores klinik. Ved regelmæssige tandtjek har vi mulighed for at opdage begyndende tegn på paradentose, og guide dig til hvordan du bedst sætter ind, så du undgår at sygdommen udvikler sig.

Vil du vide mere, er du altid velkommen til at kontakte os med spørgsmål om paradentose eller andre tandrelaterede lidelser.      

Navigation

Log in with your credentials

Forgot your details?