Vi hjælper med din tandlægeskræk

Tandlægeskræk er en af de mest udbredte fobier i Danmark, og bør derfor tages meget seriøst. Modsat hvad mange tror, er det er ikke kun børn, der frygter tandlægebesøget, hele 10% af den danske befolkning lider af egentlig odontofobi, og helt op til 30% lider af almindelig nervøsitet, når de lægger sig i stolen, men der er heldigvis meget man kan gøre for at komme denne nervøsitet til livs.

HVAD ER TANDLÆGESKRÆK?

Tandlægeskræk er i sig selv et misvisende begreb, da det jo oftest ikke er selve tandlægen patienterne er bange for, men derimod instrumenterne denne bruger og tanken om den smerte, de kan påføre en. Angsten bryder frem, når patienten ligger sig i stolen og så at sige lægger sit helbred i hænderne på tandlægen. Det kan være skræmmende, når man som patient ikke ved hvad der venter en, og nogle patienter er derfor spændt som et bræt af nervøsitet, når tandlægen begynder sit arbejde i deres mund. Her er det dog vigtigt at huske på, at tandlægen har gennemgået en lang, videregående uddannelse, og udelukkende vil sine patienter det bedste.

top9

SÅDAN KAN DU FOREBYGGE TANDLÆGESKRÆK

Lider du af tandlægeskræk, er der flere ting du kan gøre for at forberede dig på dit næste tandlægebesøg. Det allerførste du skal gøre er selvfølgelig at sikre dig, at du har tillid til din tandlæge og føler dig så godt tilpas i klinikken, som det nu er muligt med tandlægeskræk. Har du erfaring med at blive nervøs eller anspændt, kan du øve dig på et par gode, dybe vejrtrækningsøvelser, som kan hjælpe dig med at genfinde roen, hvis du oplever ubehag i tandlægestolen. Derudover er der også mange tandlæger der tilbyder at sætte musik på efter dit valg, da musik både kan virke beroligende og hjælpe til at aflede patientens tanker, hvis de bekymrer sig. Sørg derfor for at have sammensat en cd eller en spilleliste med din yndlingsmusik, næste gang du skal til tandlægen.

DET GØR TANDLÆGEN FOR AT MINDSKE DIN TANDLÆGESKRÆK 

Det er tandlægens opgave at få patienterne til at føle sig godt tilpas, så tandlægen kan udføre sit arbejde og sørge for, at patienten kan bevare sine egne, sunde tænder hele livet. For at patienten kan føle sig tryg ved situationen er det vigtigt, at tandlægen sørger for at holde patienten opdateret på hvad der sker, til hver en tid. Hos Tandlægerne Kim & Helle Nielsen i Birkerød tager vi os god tid til at lytte til vores patienter, og sætte den grundigt ind i behandlingsforløbet, så de ikke får nogen ubehagelige overraskelser. Hvis du lider af tandlægeskræk, må du endelig fortælle os det, så vi kan tage hensyn til det i vores behandling. Vi glæder os til at se sig – tandlægeskræk eller ej.

“Jeg har lidt af tandlægeskræk før i tiden. Det har jeg ikke mere. Tandlægerne Kim & Helle Nielsen er en dygtig tandlæge, hvor jeg altid føler mig tryg” – Pernille Fenger

Navigation

Log in with your credentials

Forgot your details?

Ved at bruge hjemmesiden accepterer du brugen af cookies mere information

Cookie indstillingerne på denne hjemmeside er aktiveret for at give dig den bedste oplevelse. Hvis du fortsætter med at bruge hjemmesiden uden at ændre dine cookie indstillinger eller du klikker Accepter herunder, betragtes dette som din accept

Luk